Per Guldgraver

Uddrag fra
Karl AAge Baarstrøm og Niels AAge Klausen's "Skjulte skatte og hovedløse heste" Folkesagn fra Silkeborgegnen.

Per Guldgraver stammede fra Holsten, men havde en lille gård ved Vejle. Der findes to forklaringer på, hvordan Per fik kendskab til den nedgravede skat ved Silkeborg. Den første, at han drømte sig på rejse til Hårup ved Silkeborg. Der skulle han grave efter en skat.

Den anden forklaring går ud på, at Per var på rejse. Han overnattede i Voel. Da han kom hjem, drømte han, at han skulle finde en nedgravet skat. Han kunne finde stedet ved at læse i en gammel bog. Denne bog lå i det værelse i Voel, hvor han havde overnattet,

Så rejste han igen til Voel. Hna boede også i det samme værelse. Her fandt han bogen og læste om skatten. Det skulle være et kongeløsen - eller så mange penge, at man skulle kunne betale Danmarks gæld. Per læste og regnede ud, at skatten måtte være gravet ned på Grøndalshol i Silkeborg Nordskov ved Hårup.

Han solgte sin gård og rejste til Silkeborg. Her lejede han folk, som hjalp ham med at grave. En gammel kone sagde til Per, at flyvesandet ikke ville give slip på skatten. Men Per troede på det, han havde drømt.  Sandet skred hele tiden, når de gravede. Men Per sagde, at han havde set skatten. En dag var alle pengene brugt, uden at skatten var fundet.

På Silkeborg slot boede ritmester Hoff. Han tilbød at sende nogle bønder ud til hjælp med skattegravningen. Så kunne Per og Hoff dele skatten. Men efter en tid holdt bønderne op. Der skred lige4 så meget ned, som de gravede op.

Man mener at Per gravede i syv år. Det var i 1780'erne. Altså for 200 år siden. Han havde i de år fået kone og børn i Linå. Da han holdt op med at grave efter skatten, var han blevet meget fattig. Han kunne ikke forsørge sin familie. De endte alle på fattiggården i Linå.  Her døde Per.

Man havde mange år efter et mundheld der på egnen, som sagde: "Nej tiden er ikke kommet endnu, sagde Per Guldgraver".

Efter Per Guldgraver's mislykkede skattejagt blev Grøndalskol kaldt Gulgraverkol.