Bygmester og købmand Sigurd Egeberg
   
 Sigurd Egeberg drev købmandshandel fra ca. 1900 og til 1924, samtidig og indtil 1938 var han bygmester.

Af Elisabet Jørgensen

Sigurd Egeberg blev født 1859 i Rytterskolen i Linå, hvor hans far var lærer, som nr. 3 af 4 sønner hvoraf den ældste var Edvard Egeberg, forfatter og skolelærer. 

Der findes tilsyneladende ikke mange oplysninger om Sigurd Egebergs barndom og ungdom. På fotografi fra Rytterskolen ser man de fire brødre med deres huslærer, de har altså ikke gået i skole hos faderen. På Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg findes et skrivehæfte fra 1873, som har tilhørt Sigurd Egeberg, altså fra 14-års alderen. Ligeledes på Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg findes Sigurd Egebergs svendebrev fra 25. april 1881, hvor han. blev murersvend med karakteren Godt. (Rådstuen Århus). På det tidspunkt har han så været 22 år.

Sigurd Egebergs blev den 10. september 1886 gift med Magdalene Sørensen, apotekerdatter fra Nordjylland. En bryllupssang, skrevet af broderen Edvard, lader måske ane, at hans tilværelse indtil giftemålet, har været lidt problematisk.

 I nogle af Edv. Egebergs ”notesbøger” , dateret omkring  1885, forekommer adressen:

Sigurd Egeberg
Smedegade nr.14
4. Bagsal, opgang til h.
København N.

Det er sandsynligt at det har været Sigurds og Magdalenes adresse efter giftermålet, indtil de flyttede til Jylland og bosatte sig i Askehøj skole, der ophørte som skole 1894, og i en årrække ejedes af Sigurds mor, den gamle lærerenke fra Linå. Sigurds og Magdalens næst yngste barn er født 1901 i Askehøj.

 Ud fra ovenstående oplysninger, kan det ikke passe, at Svejbæk købmandshandel er oprettet samtidig med jernbanen i 1871, sådan som det formodes, som tekst til et fotografi bragt i Silkeborg Avis fra 1934 med daværende ejer Barslev i døren. I hvert tilfælde har det ikke været Sigurd Egeberg, der på det tidspunkt, 1871, har bygget forretningen.

Linå Sogns Historie" af H. Ilum Petersen står, "indtil omkring år 1900 var i Svejbæk foruden stationsbygningen, et vogterhus og gården Ludvigslyst, kun nogle enkelte huse beboede af småfolk". Hvis der havde været en købmandsforretning, havde det nok i denne sammenhæng været nævnt.

 Der findes et fotografi dateret ca. 1905, af købmandsfamilien foran forretningen, familien var efterhånden blevet stor, Sigurd og Magdalene Egeberg med 8 børn, det 9. barn, Vagn, var på det tidspunkt emigreret til USA.

 
Fra venstre: Sigurd, Louise, Knud, Magdalene, Ellen, Signe, Edit, Inger, Johanne og Karen

Det tyder således på, at forretningen er bygget omkring 1900, sandsynligvis af Sigurd Egeberg. På fotografiet kan man se en tilbygning, som vist blev opført til at huse den gamle lærerenke fra Linå, mor til Sigurd Egeberg, som blev "husvild" da Edvard Egeberg flyttede til Svejbæk, hun havde indtil da haft til huse i Søhuset i Silkeborg, hos sin søn Edvard. Efter mandens død i Århus i 1890. Nulevende børnebørn (*) som jeg har været i kontakt med vedrørende bl.a. "livet i købmandsforretningen", kan ikke fortælle ret meget om livet der.

 Jeg tror det var Magdalene, der stod for forretningen, jeg har selv en erindring fra forretningen, det må være fra 1924, lige før den blev solgt til Kristian Barslev. En lille meget beskeden forretning med en ret stor kaffemølle til venstre i rummet, for enden disken og til højre en bænk, indgang fra den østlige gavl af huset på det før omtalte billede af familien, øst er til venstre i billedet.

 Sigurd har vel samtidig med oprettelsen af købmandsforretningen startet sin byggevirksomhed i Svejbæk.

 Noget der i hvert tilfælde må have præget familien var, at udover sønnen, som emigrerede 1 1905, emigrerede  3 døtre, de tre ældste, omkring 1910 også fil USA, alle forblev de i USA og giftede sig der med danske mænd, nu i år 2000 lever fortsat 3 børn af disse udvandrere.

 I 1916 drog Sigurd og Magdalene med de tre yngste døtre også til USA, og jeg formoder, at en datter, som blev i Svejbæk overtog pasningen af forretningen.  Sigurd og Magdalene har måske på de emigrerede børns opfordring håbet på at starte en ny tilværelse. I 1918 vendte de imidlertid tilbage til Svejbæk og fortsatte indtil 1924 købmandsforretningen. Under deres ophold i USA blev Louise, en af de emigrerede døtre, gift med en silkeborgenser Marius Løkken Andersen, bryllupsbillede forefindes.

Denne familie vendte for øvrigt mellem 1920‑1930 tilbage til Silkeborg og drev en kort periode gartneri og boede på "Solbakken", huset findes endnu. men vendte siden tilbage til USA.

 Hvis min formodning holder stik vedr. årstallet for købmandsforretningens opståen og forudsat, at Sigurd Egeberg selv byggede denne, må det nok have været et af hans første huse i Svejbæk. Han har måske været så forudseende, i forbindelse med etableringen af stationen, at han kunne ane, at der omkring stationen ville opstå et lille samfund og dermed blive brug for boliger. Desværre er min viden og derned dokumentation for opførelse af husene mangelfuld, alligevel vover jeg mig ud i at prøve at fastholde Sigurd Egebergs virke her i Svejbæk som bygmester.

 Købmandsforretningen som omtalt ovenfor, og som ophørte i 1970, er i år 2000 privatbolig og har nr. 222 på Julsøvej og er faktisk genkendelig. Julsøvej 228 ligner i "byggestil" meget nr. 222 og kunne således godt være bygget af Sigurd Egeberg. Denne bygning fungerede en årrække som direktørbolig for Svejbæk Træskofabrik. Huset, der er opført omkring 1925, tilhører gårdejer Kresten Melgård, Linå, blev lejet ud til dennes datter og svigersøn, som nogle få år drev slagterforretning i et kælderlokale. Altså er bygningen opført før 1910.


Fra venstre Julsøvej 228 så 226 den første telefoncentral dernæst 222 købmandsbutiken.

 Fra to ret pålidelige kilder, Louise født Egeberg, født i 1890‑ død i 1988 og Inger Laursen, nulevende barnebarn af Sigurd Egeberg, har jeg fået fortalt, at den midterste del af "Rytterholt", mellem de to tårne er bygget af Sigurd Egeberg, Edvard Egeberg boede en kort tid her, før han 1906 lod bygge "Ekko", altså måske bygget lige efter 1900.

 De ovenfor nævnte huse er alle bygget af røde mursten, hvilket stadig (*) kan ses, hvorfor jeg nævner dette, skyldes at Sigurd Egeberg satte en produktion af cementsten i gang, således at husene kom til at bestå af indvendige mure af røde mursten og yderst cementsten som medførte, at husene blev "pudset" og kalket, hvilket også i dag (*) kan konstateres. Brugen af cementsten har sikkert gjort opførelsen billigere.

 1906 opførte Sigurd Egeberg hus for sin bror Edvard, nuværende adresse, Edvard Egebergsvej 3, i 1980 blev huset renoveret, ydermuren som netop bestod af cementsten blev erstattet af røde mursten, således et bevis for cementstenene. Muremesteren som foretog renoveringen roste faktisk den tekniske kvalitet af byggeriet.

1922 blev der på nuværende adresse Lilleøvænget 17 opført et hus, som endnu i dag er næsten identisk med et andet af Sigurd Egebergs huse, så man må formode, at det er bygget af ham, hertil tjener at Sigurd Egebergs bror en årrække beboede dette hus, måske lod han det opføre. Den nuværende ejer fandt ved udskiftning af gulvbrædder et tømrernavn på bagsiden. 1921‑22 opførtes på nuværende adresse Edvard Egebergsvej 93 A et murstenshus. Et Sommerhus til Sigurd Egebergs niece og mand. huset er nu for anden gang revet ned for ombygning.


Lillesøvænget 17 til venstre

 1925‑27 efter salg af købmandsforretningen, opførte Sigurd Egeberg et hus til eget brug, på nuværende adresse Edvard Egebergsvej 7, huset findes i dag forholdsvis uændret, grunden til huset forærede Edvard Egeberg,sin bror den var en del af hans egen megen store grund. Huset blev testamenteret til en datter i USA, som senere testamenterede det til Kirstine Egenerg, som til sin død i 1990 boede her.

 1925 opførte Sigurd Egeberg et hus i Alderslyst til sin datter og svigersøn. Et barnebarn (Inger Laursen, Thyrasvej 3, 4100 Ringsted, skriver (*): vi boede her til 1937, adressen var Blichersgade 2, nuværende Danmarksgade. I stuen var der en lille veranda, stue, soveværelse, køkken og vaskehus. På første sal var der et værelse og loftsrum.. Der var ikke indlagt vand eller el i huset, men der var brønd med vandpumpe i gården, ligesom der fandtes et WC i gården.


Blichersvej 2, Alderslyst nu Danmarksgade.

    Omkring ? 1930‑40 opførtes et hus i Svejbæk (*) på adressen Rytterholtsvej 10, som vistnok en tid beboedes af ham selv, og på Lilløvænget 15, et hus Sigurd Egeberg en årrække selv beboede, dette hus er stærkt udvidet.

 1938 opførte Sigurd Egeberg i Silkeborg på daværende Solbakkevej et hus til sin datter og svigersøn. Jeg vil tro, at det nok var et af de sidste huse Sigurd Egeberg lod opføre. Han døde i 1942.

 Jeg synes, det må være sandsynligt, at Sigurd Egeberg har opført flere af Svejbæks huse, da oprettelsen af Svejbæk Træskofabrik jo gav arbejdspladser og dermed brug for flere huse.
 Men, hans fravær fra Svejbæk 1916‑18 har naturligvis måske bevirket, at andre bygmestre er kommet til.

Et nulevende barnebarn af Sigurd Egeberg mener, at han en tid har siddet i sognerådet? I "Linå Sogns Historie" finder man Sigurd Egebergs navn i forbindelse med bestyrelsesmedlem i, en af Johan Skjoldborg stiftet forening, "Linå Husmandsforening” i 1909.

 I 1914 blev "Husmandshjemmet' gjort til obligatorisk medlemsblad.

 To af Sigurd Egebergs "USA døtre" ejede en årrække grunde i Sejs.

 Sigurd Egeberg opkøbte på et tidspunkt nogle grunde, hvilket ses af skødet på Edvard Egebergsvej 3, der blev solgt af Sigurd Egeberg, til broderen Edv. Egeberg.

 På et tidspunkt efter fraflytningen overtog Sigurd Egebergs datter Signe i USA huset (Edv. Egebergsvej nr.7), som senere igen forærede det til Kirstine Egeberg.

 

*  I år 2000