Manden der fangede de første Svejbækaal.
   
Kommentar fra Lokalhistorisk Forening.
I teksten kaldes hovedpersonen konsekvent for Lavs, men hans rigtige navn var Laurs Christensen.
Han var født 28. marts 1861 og døbt i kirken 2. juni 1861. Hans forældre var Husmand Johan Christensen og hustru Ane Kirstine Laursen (30 år). Boede i Sejs.

Lokalhistorisk Forening har en unik 8 mm smalfilm, som er optaget af tandlæge Troels Bloch Jørgensen i 1943-44 og som viser Laurs på fiskeri sammen med en af sine sønner. Det er en godt optaget og informativ film om det gamle erhver.


Aarhus Stiftstidende.  17. oktober 1943.

I en lille Dalsænkning kaldet Gaaseholt, nær Svejbæk By, ligger en Samling Huse.  Her bor den 82-aarige Lavs Christensen, der i 70 Aar har fisket i Gudenaa og Himmelbjergsøerne og som sammen med sin Far var med til at skabe begrebet Svejbækaal.

Hans Ansigt er rynket og Øjnene levende og graa, vant til at stirre over Vand med Solreflekser.  Den lille blicherske Skikkelse udstraaler en næsten hjertelig Meddelsomhed.  Han er hosekræmmerklædt i gammelt Tøj, med et stort uldent Tørklæde om Halsen og paa Hovedet en fedtet Sixpence.  Graa Haarsnipper stikker som ”Aalekroge” frem under Kasketranden og smyger sig op om denne.

-         De skulle kende en hel Del til, hvorledes Traditionen om de landskendte Svejbækaal blev til, indleder jeg.

-         Den lille graa Mand med det vaagne Blik kikker muntert paa mig og svarer: Jow da.  Mi Faa’r og A tog de fø’ste faa hen ved 60 O’r sen.

-         Min Far var Fisker som jeg, fortæller Lavs i Gaaseholt, og en lille trind Hund murrer veltilpas i sin Kurv ved siden af hans Stol.

-         Vi fangede om Sommeren og lavede Træsko om Vinteren.

Sultne på Skovturen

Hvordan skal det forstaas, at De fangede de første Svejbækaal?

-         Det kommer sig af, at ham Jens Johansen, der i sin Tid havde Færgegaarden ovre paa den anden Side af vandet, købte de Fisk op, som Far og jeg hentede i Søen.  Han brugte en lille Pram med Hjælpesejl til at farte Fiskene til Silkeborg i.  Efter nogle Aars Forløb begyndte her at komme Turister, og de blev, som det hænder for Mennesker, af og til ”tøste” og købte et Glas Mælk hos Johansen.  Men ogsaa den Gang lod det sig gøre at blive sultne, naar man var paa Skovtur, og saa maatte Jens til at finde paa noget at fylde i dem.  Han spekulerede længe over Problemet og standsede ved Aalene.

Liner Gedderne ikke kan splitte

 

-         Hvordan foregik Aalefiskeriet her ved Sejs og Svejbæk i de Dage?

-         Vi tog Aalene paa Kroge.  Men hen i Halvfemserne gik Papirfabrikken i Silkeborg i staa i ca. 6 Aar, og saa fik Far en god Idé.  Han stillede et Aaleværk op foran Stigbordene ved Fabrikkens Sluseanlæg.  Vi kunde godt paa den Maade have Fangster paa indtil 400 Pund i Løbet af en Nat.  Samtidig drev vi paa med Aalekroge og Vod.

-         Lavs Fisker, som han ogsaa kaldes blandt Naboer, trækker en Dusk Hestehaar og nogle tynde sejge Liner frem.

-         De er flettede af saadanne Haar, fortæller han.  Det er sent Arbejde, men Hestehaarsliner kan Gedderne ikke splitte ad.  Min Søn fletter dem.  Det er Kram.

-         Fangst af Gedder og Aal er som at spille i Lotteriet, fastslaar Gamlingen med et lunt Smil.  Utallige Rynker lægger et fint Netværk over hans rare Ansigt.

-         Jeg har Fiskeriet i en Del af Borresø, midtvands i Aaen og Halvdelen af Julsø.

 

En Gedde saa Baaden knagede

      -    Kan Aalene blive store her til Vands? spørger jeg.

Et hastigt Tandstumpsmil, og han svarer:

-         Jow, jow da.  A hug’ en Kaa’l på syv Pund i Hampen Sø forgangen Aar og to ved Silkeborg paa hver seks Pund.  Nu er Aalene blevet minder.  De li’som fjedter lidt med Størrelsen paa det sidste, men pæne ”Oel” har vi endnu her ved Svejbæk.  ”Gejerne” har det li’sådan.

-         Lystfiskerne plejer at fange store Gedder, men De er ikke Lystfisker.

-         Hwissomti det gælder Størrelsen, kunde jeg saamænd godt gå for at være det, knirker Lavs tørt.  A tog jen paa 29 Pund for nogle Aar siden.  Fiskehandler Lars Boe i Silkeborg købte den og var nær daanet, da jeg kom med den, skønt han dog har solgt nogle Gedder i sin Tid.  Dens Hoved vejede 10 Pund.  Gedder på 20-28 Pund forundrer mig ikke.

-         Hvor tog De den store paa 29?

-         Paa en af Aborregrundene i Julsø paa ca. otte Alen Vand.  Den var, hvor mærkeligt det end lyder, gaaet paa en Aalekrog.  Jeg havde en Højskolelærer med ude at røgte Kroge den Morgen.  Han var nær død af Skræk.  Gedden flød ved siden af Baaden som et Stykke Træ, og jeg havde mit Hyr med at lempe den indenbords.  Langt om længe fik jeg Ketscheren listet for om den og lænede mig ud over Rælingen og lagde en Arm om Kroppen på Fyren.  Det var lige saa Baaden knagede ved Slagene af den store Krop.  Den kunde næsten ikke være i Hyttefadet, men da han selv havde slaaet sig ihjel mod Plankerne, fik vi ham anbragt, saa Hoved og Hale stak op i hver sin ende af Hyttefadet.

 

Begyndte som fireaarig

 

-         Begyndte De tidligt at fiske?

-         Det gjorde Børnene her ved Aaen altid den Gang.  Vi maatte være med til at tjene til Føden.  Jeg var fire Aar, da jeg var med paa Fiskeri første Gang.  Jeg glemmer det aldrig.  Gedderne var saa mange og saa store, at de efterhaanden som de blev kastet hen i Stævnen, slog Toften væk under mig lille Gut, saa jeg faldt ned mellem dem og blev svinet saa grueligt til, at jeg tabte Modet.

Sandarter og Aal med Hjørner

-         Fangede De aldrig mærkelige Fisk i disse 70 Aar?

         Mærkelige og mærkelige.  Det er, som vi ta’r det.  Det hænder jævnligt, at jeg fanger en knækket Aal eller Sandart.

         ???

         De er slaaet af Turbinerne ved Stemmeværket som ganske smaa Fisk paa kun en Fingers Størrelse.  Mange har sikkert aldrig forvundet tilsvarende Kvæstelser, men jeg har dog fanget Sandarter paa 5-6 Pund, som var baade vinde og skæve efter Turbinernes Slag.

-         Har De nogensinde været i Livsfare paa disse Søer?

-         En Gang fiskede vi min Pram fuld af Braser og Flirer, som vi brugte som Gødning paa vor Jordlod.  Der var kun et Par Tommer af Baaden over Vandet.  Det blæste op, og en Sø fyldte fartøjet, som sank.  Fiskene var ikke sene til at benytte sig af Uheldet.  De forsvandt alle som én.  Det var tidligt i April og hundekoldt, men jeg bjergede mig da ind paa Stranden med Skuden og krøb af Tøjet.  Det blev vredet grundigt, men aldrig siden har jeg maattet krybe i saa kold en Skjorte.  Det skete ud for Dynæs og jeg skyndte mig hjem og fik nogle Dramme.  Næste Dag fejlede jeg intet.

Graavejr og Smil

Til Slut skal der tages et Billede af Lavs, men nu melder sig en stor Bekymring.  Medskaberen af Svejbækaalenes Berømmelse og medansvarlig for Slagordet ”Stegt Aal og Chokolade” har revet en Las af sit ene Bukseknæ, saa den solide hjemmestrikkede Underbeklædning titter frem.

         Det maa it kam mæ o æ Bild, siger han, og Smilet er helt forsvundet.

Et Løfte om Billeddiskretion lokker… ( her mangler resten af artiklen, men læseren skal ikke snydes for billeder af Lavs Fisker).

Artiklen er afskrevet i 2005 af Bente Rytter efter en kopi af en artikel fra Aarhus Stiftstidende.

 

.

Laurs Fisker