Taterhytten

G.Nørgaard Jepsen har i 1976, i Midtjyllands Avis, skrevet  følgende om Georg Kryger og Taterhytten:

Tater-hytten - Det første vandrehjem i Danmark

Taterhytten 

Hofgartner hos Kejser Wilhelm

Georg Kryger blev født i Svendborg i 1855, men voksede op i Gødvad præstegård, hvilke nok bar grunden til, at han i en fremrykket alder vendte tilbage til egnen her. 64 år gammel kom han til Svejbæk og begyndte en gerning, som vakte opmærksomhed i vide kredse. Kryger var uddannet gartner, han arbejdede flere år i udlandet blandt andet som hofgartner for den tyske kejser wilhelm. Derefter drev han i en del år gartneri i København. I 1918 så han en annonce om, at Taterhytten, Gammel Kjestens hus i Svejbæk var til salg. Sælgeren var en københavns-sagfører, som i øvrigt på grund af uheldige grundspekulationer kom i fængsel. Kryger bød halvdelen af, hvad der blev forlangt og fik huset med tilhørende 4 tønder land for 20.000 kroner.

 

Smukke haver på sandjord

Kryger så, at det stod sløjt til med haveanlæg i de sandede jorder på Sejs-Svejbæk-egnen og ville bevise, at det et sådant sted kunne lade sig gøre at få smukke haver, - også uden gødning.
Han led skuffelser. De to første somre var tørre og alt gik ud, men tredie gang lykkedes det, og han fik skabt et haveanlæg, som vakte opmærksomhed ikke blot i kraft af buske og træer, men også fordi Kryger havde mange originale påfund. Han anlagde en speciel rosenhave, en husmandshave, en børnehave og i haveanlægget som helhed var der grotter, græsbænke og stenbænke. En afdeling kaldte han den japanske have, her var en Buddah-figur, og Kryger rejste mange af de store sten, han fandt i jorden og forsynede dem med inskriptioner med navne på digtere med tilknytning til heden. Der var en sten med et citat af Jeppe Åkjærs "Jeg er havren", og her såede Kryger hvert år en håndfuld havre, der var sten for Carrit Etlar og en med citat af Skjoldborg: Mere end 100.000 haver smykke vort land. Kryger huggede selv indskriften på denne og andre sten. På en stod: Haven anlagdes 1920-25 G K.

Jens Langknivs hule

Papegøjer, undulater og aber var med til at skabe liv i haven. En af attraktionerne var Jens Langknivs hule, et hus bygget af jord og lyng. Her havde han en gammel rusten kniv og stegepande. Kryger påstod ikke at Jens Langkniv havde boet her, men han kunne have overnattet her under flugt. Det skulle være et minde om den berømmelige danske fribytter.
I beboelseshuset indrettede han en Skjoldborg mindestue med møbler fra Skjoldborgs tid på Dynenæs, og på et sener tidspunkt fik han flyttet et gammelt hus fra Emborg bygget af munkesten, og her indrettedes museum med mange gamle møbler og brugsgenstande.

Lynghuset hvor Jens Langkniv overnattede.

Pokal for havedyrkning

I haven hang en sparebøsse, hvori man kunne putte 25 ører til præmiering af haver. Det endte med, at Kryger fra disse og egne midler skænkede Det Jydske Haveselskab en obligation på 1000 kr. Renterne heraf skulle bruges til en vandrepokal i sølv. Den uddeltes førstegang i 1930 og skulle derefter uddeles hvert tredie år. Nu slår renterne ikke til en uddeling hvert tredie år, men legatet eksisterer stadig, og hver gang der er midler dertil, udsætter Haveselskabet en Georg Kryger sølvpokal, der skal vindes tre gange for at blive ejendom. Kryger blev æresmedlem af det Jydske Haveselskab.

Museumshuset

 

Mindesten mens han levede

På Krygers 80 års dag i 1935 af sløredes en sten på hvilken der står: Her virkede den gamle urtegårdsmand Georg Kryger fra 1918 - Blomsternes og vandrenes ven. Siden er dødsåret 1941 føjet til. Med tårer i øjnene sagde Georg Kryger: Tak, fordi I gav mig en blomst mens jeg lever.

Blichers mindesten ved hedelærken

En herlig idealist

Nogle af oplysninger i denne artikel er givet af Frands Westphal, Vesterled, Silkeborg, der i en periode fra 1933 til 1937 var medhjælper Frands Westphal siger: Kryger var vel nok noget af en original, men han var i høj grad idealist og et herligt menneske.

Sov i halm med lyng som tag

Blomsternes og vandrenes ven. Ikke blot var han vandrenes ven, han var pioner for vandrebevægelsen i Danmark. I Tyskland havde han oplevet den opblomstrende vandrebevægelse, og i 1926 begyndte han at tage imod vandrere i et hønsehus, der havde tilhørt en anden særpræget beboer på stedet, syndikalisten Chr. Christensen. De første vandrere fik lov til at overnatte gratis, men efterhånden som der kom system i sagerne tog Krüger også penge for overnatningerne.
System i sagerne kom der i 1927, da Krüger byggede en række primitive hytter til overnatning. De havde form af skråtelte, var bygget af lægter og tækket med lyng. Der var ingen dør, men et stykke sækkelærred til at hænge for døråbningen. En primitiv sengebund herpå halm.
Det var Danmarks første vandrehjem. Gæstebøgerne fortæller, at vandrerne, eller vandrefuglene som populært sagde dengang, var begejstrede, og Krüger påstod, at der endog havde været en grevinde, der overnattede i hytterne. Senere indrettedes sovesal i det nedlagte hønseri's rugehus, og i de andre barakbygninger blev der samlingsstue og køkken. Der indrettedes også et særligt hus til ægtepar. Det fik navnet "Dukkehjemmet". I 1934 var der 159 vandrefugle i 1936-37 2000.

Lynghytterne

Duft af hede

En gammel skildring af Danmarks første vandrehjem giver indtryk af, hvordan man dengang oplevede stedet. Det er gartner Vig Knudsen, der i et hefte udsendt af en organisation, der hed International Ungdomsliga skrev:
.... I en sådan egn ligger den række hytter - tolv i tal, der er givet ungdommen til husly efter dagens solskindstur. Man føler sig hensat - her i den bagende solvarme - til hovedgaden i en mindre landsby i det mørke Afrika - betænk - tolv hytter i rad. Da der ved ikke-benyttelse ingen døre er for volder det ingen vanskelighed at bese dem både ud- og indvendig. Blot nogle brædder, der er tømret sammen til et trekantet hus, beklædt med lyng - duft af hede står om os og står over de to med frisk halm topfyldte køjer, der findes i hver hytte. Hvor må man kunne sove ind her i dufte fra heden og i drømme tænke sig tilbage til den store, frie, ak forsvunden hede. Et stort skur kommer efter hytterne, lyngklædt med et lag af tørvesmuld, med store vinduer i gavlen, med bord og bænke, med hede romantik. Hele rummet, så stort som 2-3 store stuer, er beregnet som opholdsstue for gæsterne. Her betales den eneste entre, der ønskes som vederlag for benyttelse af sovested, besigtelse af haven og alt, at man indføre sit navn i fremmedbogen. Man har naturligvis også lov til at tage et skuffejern eller en rive i hånden og gøre lidt nytte i haven, frit efter behag, som en ringe ydelse for den gæstfrihed, man har modtaget. Ved opholdsstuen ligger køkkenet med kedel og vask til fri afbenyttelse for liggegæsterne. Såfremt kartofler ikke medføres, kan de fås til næsten ingen pris - og så blot blus under fyret.
Haven er pragtfuld. Smukke sjældne såvel som almindelige blomster gror i rig frodighed her på sandjorden, der før var så fattig. Ret en smuk plet på jorden. Kom til Taterhytten og se, hvorledes selv den simpleste våning vilde blive smukkere bag et hegn af prægtige blomster - bidragede sinpart til forædling af menneskehjerter."

Nogle af datidens vandrere i hytte nr.6
og en vandre ved Bette Svends hytte

 

 

Blev for primitiv

Krüger havde store planer om at skabe en international højborg for ungdommen på stedet, men desværre kunne han ikke følge med udviklingen, og standarden for vandrene blev for primitiv for Herbergsringen, så pionereren måtte lide den tort, at hans vandrehjem, Danmarks første, blev slettet af Herbergsfortegnelsen.

 

Hærget af brand

Da Krüger i 1941 var død, overtog lederen af vandrehjemmet i Århus, A.Danneskov, Taterhytten. Han var betaget af Krügers værk og ønskede at føre det videre, men kort tid efter hærgede en storbrand. Taterhytten og dens omgivelser. Bygningerne blev totalt udbrændt, og de mange gamle ting gik tabt. Hvor der havde været sovesal stod kun jernsengene tilbage.

Endnu en mindesten

Danneskov havde efter branden planer om at omdanne stedet til en mindepark, og august 1942 blev der afsløret en stor mindesten, hvorpå står: Taterhytten, Danmarks første vandrehjem rejstes her af G.Krüger 1926. Blandt talerne ved højtidligheden var Danneskov, forfatteren Thomas Olesen, Lykken og Nis Petersen, der læste egne digte, blandt andet et han havde skrevet om Krüger. Det hed heri:

En urtegårds- og vandringsmand
har nødigt lagt sin stav
En ven af vers, af blomster, børn
er svunden mod sin grav
Fra hver stump jord,
hvor pors og lyng
og ????? kan gro
skal vinden viske nynnende
Vor gamle mand er tro.

Dannerskov opgav hurtigt sine planer, jorden blev solgt, og alt gik i forfald.

I 1951 besøgte en af avisens medarbejdere stedet og fandt da mindestenene væltede bag hønsetråd. I en artikel blev der slået til lyd for, at der blev skabt ordnede forhold på stedet. Stedets daværende ejer Ulrik Krarup Andreasen, stillede sig positivt overfor tanken og fik stene til minde om Danmarks første vandrehjem genrejst, og et besøg på stedet nu i anledning af jubilæet (1976) viser, at han og hans kone stadig hæger om minderne fra Taterhyttens storhedstid. De har fået flere af de andre sten fra haveanlægget genrejst. Det gælder stenen for Krüger, der afsløres i 1935, det gælder et par af de sten, som Krüger selv har indhugget skrift på. Indskriften er smukt malet op og omkring et fint haveanlæg. Også den gamle brønd, der viser, hvor selve Taterhytten lå, er bevaret med overkant, og der værnes om buske og planter fra Krügers tid.
Det er en påskønnelsesværdig indsats, som ægteparret ikke får støtte til fra nogen side. Selvom vi bor afsides er der stadig hver sommer folk, der har kendt Taterhytten og måske har overnattet i de primitive hytter, der finder om til os, fortæller Krarup Andreasen.
Mindet om Georg Krügers livsværk er således velbevaret, og går man rundt i haven og har oplevet dens storhedstid, mindes man Krüger siddende på en græsbænk med to tamme krager på sine skuldre livligt berettende om sine mærkelige ting og om, hvad kan trods sin høje alder havde planer om at skabe

G.Nørgaard Jepsen

Kilde: Billeder Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg

Læs Ulrik Krarup Andreasen's foredrag om Taterhytten