Skrevet år 2000 af Edvard Egebergs barnebarn Elisabet Jørgensen

På Edvard Egebergs Vej 3 ligger et hus, der hedder ”Ekko”. Dette hus lod forfatteren Edvard Egeberg i 1906 opføre, efter i 1901 have mistet sin kone Maren Eriksen, 38 år gammel. Samtidig opgav han sin lærer- og organistgerning i Silkeborg, og flyttede til Svejbæk for her at hellige sig forfattergerningen, som han allerede fra ca. 1890-1900 havde beskæftiget sig med, og som havde resulteret i udgivelsen af nogle bøger.
I Edvard og Marens hjem blev født 6 børn, en lille pige døde omkring 1885 af difteritis og blev begravet på Gødvad Kirkegård, hvor Edvard på det tidspunkt var lærer ved Gødvad skole. Ved flytningen til Svejbæk, som vist skete allerede i 1903, fulgte kun det yngste barn Holger, født 1899, med. Tvillingerne Kirstine og Louise født 1890, var allerede ved moderen’s død blevet optaget i Edvards brors hjem. De to ældste børn Niels f. 1883 og Erik f. 1888 var i lære som henholdsvis smed og maler og har muligvis boet hos mestrene.

I Svejbæk boede i 1906 Edvards bror Sigurd, som var bygmester og drev købmandshandel. Han havde købt en del jord op med henblik på byggeri og solgte til Edvard den grund som ”Ekko” blev bygget på, og opførte også ”Ekko”. Grunden var en lyngbakke, som skråner direkte ned til Borresø, huset af meget beskedne dimensioner, bestående af ”kælder” med køkken og spisestue , overetage med to stuer og en åben veranda med trappe ned til haven. Spisestuen var bemærkelsesværdig ved, at Edvards søn, Erik, havde udstyret den som bondestue med slagbænke langs væggene og fast langt bord, malet i rødt og grønt med hvide stafferinger. På hylden over slagbænken stod i mange år et lerkaffestel lavet i Sorring, skænket til Edvard, som tak for en artikel om Sorring pottemagerne. Det befinder sig nu på Silkeborg Museum.

Billeder fra Bondestuen

Haven

“Ekko”s have skal også beskrives. Lyngbakken som “Ekko” blev bygget på, blev meget hurtigt beplantet, hvilket tydeligt fremgår af talrige fotografier. Omkring huset var der pænt skuffede gange, staudebed mod vest og op ad huset, mod syd nederst i plænen et rosenbed og en lille rest lyng, som det dog ikke lykkedes at bevare. Mod nord op til vejen hække og større træer, mest elmetræer, som også var plantet vest og øst for huset, op mod nabogrundene. Nedenfor plænen var plantet en stor frugthave, altid meget fint plejet med skuffejern og rive. Det sidste stykke eng ned mod søen, blev med le slået et par gange om sommeren. Haven var en dejlig legeplads for alle de børn, der gæstede “Ekko”. I nederste del af haven var opført en vindmølle som pumpede vand op til en beholder, som forsynede køkkenet med vand, men også kunne give vand til et springvand, som var placeret lige uden for huset mod syd. Det var sønnen Niels, som jo var maskinmester, der etablerede møllen. Der strømmede masser af vand ud fra bakkerne mod søen, så egentlig vandmangel var der aldrig, men det kunne jo sommetider knibe med vinden, så måtte man med spand ned til møllen at hente vand. Svejbæk fik vist først et fælles vandværk først i 1940 erne.

Kirstine i haven, bemærk vindmøllen i baggrunden.

I forbindelse med vandforsyningen bør nævnes, at “Ekko” i Edv. Egebergs levetid ikke havde elektrisk belysning, men udelukkende betjente sig af petroleumslamper, et fænomen som knyttede sig hertil, var, at de ”osede” ved mangelfuld indstilling. Der var faktisk elektrisk lys i ”Ekko” i Edv. Egebergs sidste leveår, men gadebelysningen kom først omkring 1950.
Der blev i Edv. Egebergs tid oprettet en telefoncentral i Svejbæk. Dette lod sig kun gøre hvis man havde et vist antal abonnenter, og af den grund fik man telefon på “Ekko”. Men den blev vist ret hurtigt afskaffet, sikkert af økonomiske årsager.
Med hensyn til økonomi, må vist nævnes, at Edv. Egeberg var på ”Finansloven”, som man dengang kaldte en årlig statslig støtte til forfattere. Hvor meget det bidrog til indtægterne, ved jeg ikke.

Familie og venner.

Edvard havde formodentlig gennem sit forfatterskab og ikke mindst gennem sin store kærlighed til musikken, selv spillede han både klaver og violin, skabt sig en stor vennekreds. Men mest af alt var nok samværet med den nære familie, børn, børnebørn og søskende af grundlæggende betydning for hans liv. I forbindelse med livet på ”Ekko” bør man nok nævne, at der var spiritusforbud. Edvard var ikke medlem af afholdsforeningen. Men havde været vidne til flere familietragedier på grund af alkohol, og ville ved afholdenhed i hjemmet demonstere sin holdning.

Margrethe Dahl var et af de mennesker som hele sit liv var knyttet til ”Ekko”. Allerede i 1906, da hun ferierede med sin familie på ”godset”, nu Holten, hos fisker Laus, fandt hun ud af at der både var klaver og båd på ”Ekko”. Margrethe har vel på det tidspunkt været 17-18 år, og var under uddannelse på Musikkonservatoriet i København. Hun fyldte huset her hver sommer med sang og klaverspil, især nød man hendes Schubert-sange. Margrethe Dahl døde 1961. Venner og bekendte fra Silkeborg fandt ofte vej herud og jeg vil næsten tro, at den kvartet i Silkeborg som Edvard var medlem af, også har spillet i ”Ekko”.

Forrest på Springvandet Margrethe Dahl, bagved Louise og Andrea Gad.

nbsp;

Omkring 1906-7 opholdt en norsk maler, Schellerup, sig på egnen og boede på hotel Ludvigslyst. For at klare udgifter til opholdet, spiste han i forskellige hjem i byen og malede til gengæld portrætter af familiernes medlemmer. I ”Ekko” malede han den gamle lærerenke fra Linå, og Edvards yngste søn. I købmandsforretningen en af døtrene. Den norske maler skulle være bror til en mere kendt maler med fornavnet Leis.

Til venstre i billedet Schellerup og personen næst kendes ikke derefter Luise og Edvard

I 1911 var der bryllup på ”Ekko”. Edvards ældste søn Niels blev gift med Maren Rokkjær fra Thy i Linå Kirke. Deres første barn blev født i 1912 og fik navnet Ole.

Omkring 1925 blev en grund mellem ”Vesterled” og ”Ekko” udstykket og foræret af Edvard Egeberg til broderen Sigurd, som omkring den tid ophørte med købmandsforretningen. Der blev bygget hus, som Sigurd og Magdalene Egeberg flyttede ind i og boede i til hendes død. (Bygget af Sigurd, som jo også var bygmester). På et tidspunkt eksisterede 4 af den type huse (typehuse?) 1 i Svejbæk, 1 i Sejs,2 i Silkeborg, 2 af dem eksisterer stadigvæk, 1 i Svejbæk, år 2000 Edv. Egebergs Vej nr. 7. 1 i Silkeborg i nærheden af Almind Sø.

Huset på Edv. Egebergs Vej nr. 7 blev testamenteret til Sigurds datter Signe, som boede i USA. Denne testamenterede det til Kirstine (Pip-Moster) i taknemmelighed over at Edvard i sin tid havde hjulpet sin bror Sigurd. Huset fik navnet ”Signehuset”. ”Ekko”-navnet må hænge sammen med det virkelig flotte ekko, det gav fra skoven overfor. Vi prøvede det ofte af som børn.

Familien Niels Egeberg boede i en tid lige i nærheden af ”Ekko” på Edv. Egebergsvej nr 9 og det fortælles, at da sønnen nåede kravlealderen, kravlede han over bakken til ”Ekko”, hvor han uden tvivl er blevet meget vel modtaget. Her boede jo også farbroderen Holger, og fasteren Louise har nok været husholder. Fra Ole, siges det, stammer navnet ”Abba”, som Edvard tog til sig og underskrev sig med i familiekorrespondancen, og som blev brugt af alle i familien. Edv. Egeberg har således haft rig lejlighed til at glæde sig over og følge sit første barnebarns opvækst i adskillige år. Familien flyttede omkring 1920 til København, hvor Niels fik stilling som maskinmester på Øresundsbådene.

Kvarteten

Der blev fortsat spillet kvartet i “Ekko”, med løbende udskiftning af deltagere. En deltager kom i en periode helt fra Salten og benyttede sig af båd over Borresø.

Omkring 1910-20 byggede en kunstmaler Adolph Larsen sommerhus i Svejbæk. Han blev med kone og barn også fast gæst i “Ekko”, men også medlem af kvartetten. Adolph Larsen malede adskillelige billeder her fra egnen, og er repræsenteret på Silkeborg Museum. Han boede i sine sidste år permanent i Svejbæk og døde her. En søn boede her indtil sin død i 1995. Denne deltog til søs på engelsk side i anden verdenskrig og modtog herfra løn og senere pension. En ung beboer, her i Svejbæk kaldet Svend Korporal, fordi faderen havde været korporal i hæren, blev også medlem af kvartetten, han havde fået violinundervisning bl.a. af Edv. Egebergs bror Johan som en årrække boede i Svejbæk i Edv. Egebjerg Vej nr.9 og blev en meget dygtig violinist, spillede i mange år i orkester i Silkeborg.

Forfattergerningen var naturligvis grundlaget for eksistensen på “Ekko”, og det betød adskillige ophold på rigs- arkivet og Landsarkivet i Viborg i de første år. Mens Holger endnu var skolepligtig fulgte han faderen til København og gik i skole der, begge indlogeret hos familie. Under senere studietur på Rigsarkivet, boede Edv. Egeberg på hotel Bellevue i Studiestræde. Her var en af sønnerne musiker, violinist, og det kunne Edv. Egeberg naturligvis ikke stå for. Violinisten hed Aksel og blev også en fast skattet gæst på “Ekko”.

Livet er sikkert gået stille og roligt med mange gæster. Kirstine har fortalt, at hun ikke altid fik at vide, at der var inviteret gæster, og derfor havde svært ved at klare bespisningen. Louise oplevede som husbestyrerinde besøg af Johan Skjoldborg fra Dynæs, Skjoldborg havde planer om at kopiere ”Ekko” s spisestue. Louise og Edvard roede ham hjem til Dynæs.

I 1917 var der så igen bryllup i “Ekko”. Louise blev gift i Linå kirke med Holger Jørgensen fra København. De fik deres første hjem i Hørsholm, Holger underviste på Rungsted Kostskole. Louise fortæller, at hun fik 500 kroner til at købe udstyr for, vist et helt pænt beløb på den tid.

1919 blev sønnen Erik gift med Doris Johanne Bülov, bosat i Svejbæk, i Silkeborg kirke. Festen stod på ”Rytterholt”, som var Doris Johannes hjem. Hjemturen fra kirken foregik i båd. De bosatte sig i København, hvor Erik var tegnelærer, men også kunstmaler. 1919 blev Edv. Egebergs andet barnebarn født, Elisabet, Holgers og Louises førstefødte.

Digtet Svejbæk

På et af Edv. Egebergs endnu eksisterende digte, dateret 25/7 1919, har Louise tilføjet: skrevet til en sommerfest da Holger Byrding, kgl. operasanger var på “Ekko” og stod på verandaen og bl.a. sang dette digt. Holger Byrding havde vist familie i Svejbæk. Desværre er der ikke angivet melodi til digtet. Ved denne lejlighed har der sikkert været mange mennesker i huset.

1921 fødtes 3 børnebørn, Edvard søn af Holger og Louise, Poul Edvard, søn af Erik og Doris Johanne (kaldet Tulle), Else, datter af Niels og Maren (kaldet Malle). 1923 fødtes Margrethe, datter af Holger og Louise og Mogens, søn af Erik og Tulle. Ulla, det yngste af børnebørnene, datter af Erik og Tulle, blev født i 1927.

Edvard Egebergs familie

		Børn	Født	Død
Edvard Egeberg Maren Eriksen	1855-1938 1863-1901	1 Emilie 2 Louise 3 Kirstine 4 Niels 5 Erik 6 Holger	1885 1890 1890 1883 1888 1899	1887 1988 1980 1963 1943 1988
Børn		Børnebørn
2 Louise Egeberg Holger Jørgensen	1890-1988 1886-1976	7 Elisabet 8 Edvard 9 Margrethe	1919 1921 1923	1979 1985
3 Kirstine Egeberg	1890-1980
4 Niels Egeberg Maren Rokkjær	1883-1963 1887-1962	10 Ole 11 Else	1912 1921	1949
5 Erik Egeberg Doris Johanne Bülov	1888-1943 1891-1970	12 Poul Edvard 13 Mogens 14 Ulla	1921 1923 1927-
6 Holger Egeberg	1899-1988

Godt naboskab bliv prioriteret højt på ”Ekko”. Da ”Ekko” blev bygget fandtes kun to nabohuse, Edv. Egebergs Vej 4 og 9. I nr. 4 boede de første år en hjemvendt misionærfamilie, Nygård, som fik et livslangt venskabsforhold til Ekkofamilien.

Familien Henriksen

Henry og Marie med børnene Jens og Betty.

Omkring 1920 købte familien Henriksen, Henry og Marie nr. 4, disse naboer betød gennem alle årene meget for Ekkoboerne, de var begge børn af gamle Sejs-Svejbæk familier, Henry, søn af Andreas Henriksen, gårdejer på Sejs Søvej, nu adresse Sortbærvej 48 F, en kendt skikkelse, idet han om sommeren var skipper på dampbåden Mågen. Marie var datter af ejerne af det, der i dag hedder ”Ålekroen”, som i sin tid blev drevet som landbrug og måske lidt fiskeri.

Begge huse, det på Sejs Søvej og det på Edv. Egebergsvej beboes fortsat af familierne.

I familien Henriksen blev født to børn, Jens f. 1919, Betty f. 1921, som blev legekammerater for børnebørnene på ”Ekko”. Jens drev en årrække ”Ålekroen”.

Henrys søster Kirstine var forlovet med Erik Egeberg, hun omkom ved en tragisk drukneulykke ved Himmelbjerget. 3 unge piger ansat på restaurationen ved Himmelbjergets fod, faldt ved badning i et hul og druknede alle sammen, sandsynligvis kunne de nok ikke svømme. Kristines far hentede i båd sin døde datter. En ulykke som jo har berørt både Henriksen og Egebergfamilien dybt.

Edvard Egebergsvej nr.4

Båden Ekko

Tilvæksten af den nye generation kom hurtigt til at præge livet på “Ekko” med besøg i ferierne. På fotografier kan man følge livet på “Ekko” og således følge opvæksten af den nye generation. Heldigvis har der blandt familie og venner altid været fotografer til stede. Men Edv. Egeberg bestilte også af og til en ”rigtig” fotograf fra Silkeborg, og på disse billeder finder vi så Edv. Egeberg omgivet af hele familien. En af disse fotografer var Margrethe Dahl, som hvert år tog mange billeder især af børnene i familien.

Båden “Ekko” blev bygget i 1923 på Edv. Egebergs initiativ af sønnen Erik. Båden blev bygget i Laven, lige ved det udhus som kaldes ”Hestestalden” og som faktisk en gang havde huset en islænder.

Erik Egeberg med datteren Ulla og sønerne Poul og Mogens

Båden “Ekko” kom til at spille en stor rolle for sommerlivet i Svejbæk, den var ret stor med kahyt og rummede ofte 15-20 mennesker, deriblandt en del børn. Mange ture gik til Himmelbjerget, men især til Alling Å, hvor familien gik i land med madkurve, og to af familiens ”malende” medlemmer medbragte staffeli og malerkasser.

Forudsætningen for det rige sommerfamilieliv grundede sig på, at Holger-Louise og Erik-Tulle familierne først i tyverne byggede sommerhuse i Sejs, og da begge familier var lærerfamilier, betød det lange ferier, men også Niels-Malle familien deltog ofte i familielivet. De bosatte sig midt i tyverne i Fannerup, hvor Niels var ansat som maskinmester ved Kolindsunds Pumpestation. Her ejede man bil, som langt fra var almindeligt på det tidspunkt, men som jo lettede transporten til Svejbæk. Det var meget interessant for børnene bare at sidde i bilen, når den holdt på vejen ved “Ekko”, bilen havde tilhørt en fransk general og blev brugt under 1. verdenskrig.

Kirstines cykel spillede faktisk en stor rolle, idet mange af ”nye generations” børn lærte cyklingens kunst på den, hvilket vel nærmest må betegnes som misbrug, som også efterhånden tydeligt prægede cyklen.

Ud over de mange fælles udflugter i sommerferierne, mest i båd, besøgte familien Holger og Louise med tre børn næsten hver aften “Ekko”, ofte sejlende i robåd, og på hjemturen gennem engen oplevedes Skt. Hans orme lyse.

Lakridssten

På “Ekko” var der altid gæster, hvilket betød musik, kvartet, klaverspil og sang. Edvards skrivebord havde en vis tiltrækning på børnebørnene, idet der her lå en lakridsstang, som ved hjælp af kniv og en stor sten, som benævnes ”lakridssten”, kunne slås et stykke af. Forfatterskabet var en ukendt faktor for børnebørnene.

I en periode boede alle fire brødre, født i Rytterskolen i Linå, i Svejbæk. Edvard, Johan, som var lærer, Sigurd købmand og bygmester, og Holger, farmaceut. Holger havde i en årrække opholdt sig i Amerika. De døde også alle i Svejbæk. Også disse brødre med koner og børn sås ofte i “Ekko”. Især var der meget samvær med købmandsfamilien, hvor der var mange børn. Edv. Egebergs svogre fra den fynske familie, hans afdøde kone Marens brødre, især to af dem, Mads og Jens kom med deres familier på besøg i “Ekko”. Familien Holger-Louise bosatte sig i 1920 i Ribe, og herfra gik udover sommerferierne til sommerhuset i Sejs, i næsten alle skoleferier turen til Svejbæk med ophold i “Ekko”.
Det var utroligt, så mange mennesker der kunne huses her. I spisestuen var der ”slagbænke” hvor låget kunne fjernes og derefter bruges som seng. Af gamle breve fremgår det at Edv. Egeberg ret hurtigt efter familiensbesøg, skrev og håbede, at der også i næste ferie kom besøg. Det betød jo, at julen blev fejret i “Ekko”. I julen, 3. januar, havde barnebarnet Edvard fødselsdag, og genbolegekammeraten Betty fødselsdag 4. januar. Begge var født i 1921. Der blev efterhånden fast tradition for at spille billedlotteri 3. januar med deltagelse af genbofamilien. Man gik ikke i kirke juleaften, det var for besværligt at komme til Linå. Edv. Egeberg spillede på klaveret når vi gik rundt om juletræet, og han var ikke tilfreds med, at vi ikke kunne julesalmerne udenad. I påskeferierne blev der næsten altid lejet bil til Linå kirke. Så børnebørnene lærte tidligt den gamle kirke at kende, som lærerfamilien fra Rytterskolen jo havde et tæt forhold til.

70 års fødselsdagen

.1925 havde Edv. Egeberg 70 års fødselsdag, Edvards søn, Erik og to børnebørn var tilstede, Lisbet og Poul E. Erik var på rekreation, men han malede også spisestuens vægge og møbler.En buket gule krysantemum kom fra Gyldendahl og blev foreviget af sønnen Erik som jo var kunstmaler. Den eneste ”vase” der var stor nok, var en hvid toiletspand. Dette billede hang til Kirstines død på hendes væg. Jeg tror den egentlige fødselsdagsfest blev holdt hos sønnen Niels i Fannerup på Djursland.

Maleriet i billedets øverst venstre hjørne
er det nævnte maleri af blomsterne i potten

Sidst i 1920’erne følte Edv. Egeberg sig lidt sløj og ønskede at hans yngste søn Holger, skulle komme hjem fra Frankrig, hvor han arbejdede som gartner. Efter sin hjemkomst etablerede han sig med et gartneri på “Ekko”s store grund, købte et stykke jord til og byggede drivhus. I løbet af årene var den oprindelige lyngbakke jo blevet til have med mange frugttræer og køkkenhave med mange jordbær, som Kirstine leverede til Hotel Hattenæs. Så Holger overtog jo for en del opdyrket jord.

Omkring denne tid fik Ole, Edv. Egebergs ældste barnebarn, husly i annekset. Han begyndte som maskinlærling i Silkeborg, han kom meget slemt til skade, ved at få flydende metal over den ene fod, men fik da ingen men af det.

Fra Niels og Marens sølvbryllup

I 1936 fejrede Edvards søn og svigerdatter, Niels og Maren sølvbryllup i ”Ekko”, de boede på det tidspunkt i Fannerup på Djursland. Blandt gæsterne var bl. a. en del naboer.

Niels og Marens sølvbryllup

“Ekko”s kunstneriske aktiviteter bør også nævnes. Kirstine fik, jeg tror det må have været først i 1930’erne, lyst til at forsøge sig som tegner og maler og fik lidt undervisning af den herboende kunstmaler Adolph Larsen og sin bror Erik. Det førte til mange fine og særdeles vellignende portrætter af mange familiemedlemmer, og når Erik, Kirstine og Holger Jørgensen, som også malede, var sammen i “Ekko”, kunne man se dem i fuld gang med at portrættere hinanden.

Buste af Abba

Erik lavede også en buste af sin far, og Holger Jørgensen forevigede denne proces. Busten står nu på Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg. Holger Jørgensen læste korrektur på Edv. Egebergs sidste bog ”Landsbykongen”. Den er blevet genoptrykt for nogle år siden, på foranledning af Lokalhistorisk Forening i Farre.

I løbet af 1920erne og trediverne, inden Edv. Egebergs død, blev næsten alle grunde omkring ”Ekko” bebygget og nye naboer kom til. Men allerede omkring 1910 købte en lærer Thorlund fra Silkeborg grund øst for ”Ekko”. Thorlund har sikkert været kollega til Edv. Egeberg, der opstod også her et fint naboskab, som faktisk eksisterer endnu,idet et barnebarn af Thorlund opførte et helårshus og nu bor her Edv. Egebergs Vej nr. 1. På Lilleøvænget 19 blev også omkring 1910-15 opført et sommerhus af en lærer Sørensen fra Virklund, som havde tilknytning til Adolp Larsen-familien.Omkring 1920 blev et træhus, som stadigvæk ligger på Edv. Egebergs Vej nr. 6 flyttet over vandet fra Slåensø, hvor Edv. Egebergs to sønner, Niels og Erik havde forsøgt at drive virksomhed ved hjælp af vandkraft fra Millingbæk, det lykkedes desværre ikke.

1922 byggedes huset på Lilleøvænget 17, sandsynligvis af Sigurd Egeberg, broderen Holger boede i hvert fald en årrække her indtil han solgte det, og byggede et lille træhus på nabogrunden mod øst, både Holger Egeberg og hans kone lå begravet her, men urnerne er senere blevet flyttet til familiegravstedet i Linå. På Rytterholtsvej 11 byggede tidligere stationsmester Kristensen hus, i forvejen venner af Ekkofamilien. Rytterholtsvej 13 blev beboet af smedemester Laurits Jørgensen, ansat på træskofabrikken. Smedemesteren var meget musikglad og sang i kor og fortalte selv, at han ofte, når der var musik på ”Ekko”, stod udenfor og lyttede, han havde uden tvivl været velkommen indenfor. Rytterholtsvej 28 blev bygget til ægteparret Berg Jensen, men blev aldrig beboet af dem. Berg Jensen havde i mange år en farvehandel i Silkeborg. Konen var datter af Bulows, som var ejer af Rytterholt.

I efteråret 1938 døde Edv. Egeberg omgivet af familien i “Ekko”. Blev efter eget ønske begravet på familiegravstedet i Linå, trods det, at hans kone Maren, som døde i 1901, ligger begravet på Silkeborg Kirkegård. På gravstenen står, forfattet af ham selv:

Tæt ved det hjem, hvor Gud mig livet gav.
Jeg valgte mig en stille rolig grav.
Ved huset her, hvor dåben mig blev givet.
Jeg venter trygt opstandelsen og livet.

PIP

Ser man tilbage på Edv. Egebergs, uden tvivl gode liv på “Ekko”, havde det aldrig kunnet udfolde sig som det gjorde, uden tilstedeværelsen af datteren Kirstine, af mange kaldet Pip. Hun var i virkeligheden sjælen her i huset, måske alt for lidt påskønnet, men nok alligevel værdsat, ikke mindst af sin far.

Kirstine

Hun stod nu i 1938 uden ”job” og indtægtsmuligheder. Det eneste Edv. Egeberg kunne efterlade hende var “Ekko”. Der har sikkert ikke været likvide midler. Men forudsætningen herfor var jo, at de fire søskende gav afkald på deres arv, og det sørgede Edv. Egeberg for var i orden før sin død. Jeg er overbevist om, at de 4 søskende i dyb taknemmelighed over Kirstines indsats i hjemmet i “Ekko” med største selvfølgelighed gav afkald på denne arv. Det blev nok også en forudsætning for at “Ekko” blev bevaret i familiens eje, til gavn for os alle sammen.