Kilde: Midtjyllands Avis

Tidsbillede af Sejs i perioden 1913-1920

 

 

Maren og Jens Overgaard. På jysk hed det: Jens Ovgo. Nar Maren ser lidt sur ud skyldes det, at hendes datter, Hansigne, havde fåt dem med hen til en fotograf i Alderslyst, men Maren ville ikke fotograferes.  

Af Holger Madsen

Når der var valg, foregik det i forsamlingshuset. Lærer Rasmussen var i valgbestyrelsen sammen med et par mænd fra Linå. Det skete så engang, at Maren ikke var mødt for at stemme, så sendte de bud efter hende.

Maren var god ved alle dyr. Ægteparret havde haft en sort hest, som Maren kørte med, når hun skulle på torvet i Silkeborg. Det var før jeg kom til at bo i Sejs. Jeg husker, at hun fortalte om, at hun en mørk aften var på vej hjem fra Silkeborg og var kommet ud for Hattenæs, her var der en dyb slugt, som hesten ikke ville gå igennem, da der inde mellem træerne var noget hvidt som kunne ligne et genfærd! Maren matte ned af agestolen, og da hun tog ved hovedet af hesten, så ville den godt gå.  

Jens døde medens jeg var der. Han havde stærke smerter i maven efter at have spist 3 eller 4 tallerkener hvidkålssuppe. En læge fra Silkeborg kom og ordinerede noget medicin, som skulle hentes i Silkeborg. Da Maren vidste, at jeg var mørkeræd, så tog hun selv med lægen til Silkeborg.

Jeg skulle så høre efter Jens, som lå i soveværelset. Jeg sad i stuen og læste, og døren stod på klem ind til Jens, som nu var holdt op at klage sig, så jeg troede, at han var faldet i søvn. Jeg begyndte også at blive søvnig, men hver gang mit hovede faldt ned på bordet. så sprang hunden op og slikkede mig i hovedet, hvorpå den løb hen til sovkammerdøren og peb. Det tænkte jeg nu ikke noget ved.

Endelig kom Maren hjem. Hun havde været med det sidste tog til Svejbæk og gået hjem derfra. Hun spurgte, hvordan det gik med Jens. Jeg mente, at han havde sovet hele tiden. Maren gik ind til ham og sagde: - Her er så din medicin Jens. Lidt efter kom Maren ud og sagde, at Jens var død.

Hun beklagede sig ikke, men sagde at hun var nødt til at hente 2 mand, der kunne bevidne, at han var død. De nærmeste naboer var Jens Nyløkke og Johan Peter Magnussen, som boede tæt ved dampskibsbroen.

Der sad jeg så alene med en død mand og var meget bange. Hun kom dog snart tilbage med de to mænd, som gik ind i soveværelset og kunne bevidne, at Jens var død. Dengang var der ingen i Sejs, der havde telefon, så man kunne tilkalde en læge, så måske derfor var der noget, der hed ligsynsmænd.

Vi fik senere at vide, at Jens var død af tarmslyng. De havde en datter, der hed Hansigne. Hun var gift med maler Chr. Rasmussen, Borgergade, Alderslyst, senere Åhavevej 70. En søn som hed Karl, var fisker i Hou.