Som Carl Svensker så ud i sit dagligtøj, iført store tunge træsko,
som han gik i en lang arbejdsdag.
For flere oplysninger ( større billede m. m.) klik på billede.
Når vi i min drengetid i Nylykke ved Haarup skulle til Silkeborg, gik vi gennem Nordskoven, forbi Grisekær og Generalhatten ved en korsvej, som kom til at hedde Korsdalshus, da der blev bygget skovløberhus der. Vejen var ikke meget befærdet, men om efteråret, når bladene var faldet af løvtræeme, så kunne der være livlig aktivitet af skovarbejdere. Her lagde jeg især mærke til en meget stor mand med et stort skæg. Han var en kæmpe i mine øjne, måske tæt ved 2 meter høj. Hans navn var Carl Magnussen, men blev kaldt Carl Svensker.
Hvilken skæbne har mon fået Carl Magnussen til at forlade Sverige og blive en af de"indfødte" i Sejs og stifte familie, som nu flere generationer efter er blevet til en stor slægt? Det har jeg efterforsket med følgende resultat:
Det fortælles, at han som ungkarl tog til Danmark og arbejdede forskellige steder, og da han var stor og stærk, kunne han nemt få arbejde. Efter at han havde arbejdet nogen tid i Sejs, tænkte han på at rejse videre, men Frederikke i Ry fik ham til at blive, da hun ventede barn med ham. Og som den hædersmand, han var, giftede han sig med Frederikke Laursen. De bosatte sig i Sejs, hvor de blev boende hele livet, og barneflokken blev til 5. Den ældste Johan Peter blev også boende i Se,js. I nærheden af dampskibsbroen havde han en ret stor ejendom. Nummer to hed Jens. nummer tre Edvard, nummer 4 Anton og så var der pigen Natalie, som blev gift med ledvogter Sv. Nielsen, som boede i det dengang eksisterende ledvogterhus ved Sejsvejen.
For at forsørge fem børn måtte forældrenes begge arbejde. Som så mange andre skovarbejderkoner arbejdede Frederikke i planteskolerne, når der var arbejde der, ellers samlede hun brænde til husholdningen, bær i skoven og mange andre gøremål. Der var trods små kår ingen af børnene, der gik sultne i seng. Carl var også en tid medhjælper ved en pramdrager, som sejlede træ fra Ry-skovene til Ladepladsen i Silkeborg, hvor Åstiftelserne nu ligger. Prammen kunne laste 24 favne træ, og det hævdes, at den blev staget mod strømmen tilbage til Ry. De sejlede også benmel fra benmøllen ved Millingbæk ved Slåensø til Silkeborg og ben fra Silkeborg til Millingbæk. Benmøllen blev drevet ved vandkraft fra Slåensø, senere brugtes vandkraften til at trække maskinerne i en træskofabrik og sidst udnyttes den til elforsyning tor maskinerne i en grusgrav ved stedet. Nu udnyttes det opstemmede vand, som er 4. meter over Borresø, ikke mere, men de tre møllesten fra den nedlagte benmølle ligger der endnu, den ene benyttes som bordplade for turisterne.
Det fortælles om Carl Svensker, at han engang var sejlet i robåd til marked i Silkeborg. Her købte han en pattegris, som han skulle have fedet op til jul. Grisen havde han i en lille kasse, som han fik anbragt i robåden. Da han kom op til Seissnævringen, blev grisen ked af at sidde i det trange bur og fik sig klemt ud og sprang i vandet,. Da Carl Svensker nødigt ville miste grlsen, sprang han i vandet og fik fanget grisen.
På Linå kirkegård fandtes en gravsten med indskriften:
Frederikke Magnussen f. Laursen, født 7-2 1852, død i Sejs 1918.
Carl Magnussen,
f. i Sverige 30. 6. 1848, død i Sejs 3. 11. 1926.
Fra arbejdere i Nordskoven.
Af en omtale i Avisen i anledning af Cari Svenskers jordefærd fremgår det, at han
blev mindet som en hæderlig og arbejdsom mand, der svang økse og brugte saven
i skoven lige til han var op mod 80 år. Det fremgår af referatet, og det var på
en af grevskabet Frijs’s herregårde Carl M. mødte sin ”Rikke”. En yngre
skovfoged sagde ved graven: Han var som en far for mig.
Sejs burde have et gadenavn opkaldt efter Carl Magnussen
Holger Madsen
Dette bindingsværkshus var Carl Svenskers hjem.
Kilde: Midtjyllands Avis