Kilde: Linaa Sogns Historie af H.Ilum Petersen (1954).
Nede under bankerne Sindbjerg og Stoubjerg lå for nogle år tilbage et
gammelt og faldefærdigt hus, hvori boede en familie, vist af taterslægt, Hans
Kasper, sammen med sin moder. Faderen var død nogle år i forvejen. De
levede fredeligt, passede sig selv og fornærmede inegn. Til huset hørte et
lille stykke hedejord, som satte beboerne i stand til at holde en ko. Hans
Kasper arbejdede undertiden hos naboer og bekendte, når de de ønskede en
håndsrækning. Huset, de beboede, var usselt og fattigt; vi ville syntes, at
det ikke var værdigt til menneskebolig. Der var ikke engang gulv, kun den bare
jord; men det generede ikke beboerne en smule. De var veltilfredse med
tilværelsen og ønskede ikke andet.
Engang havde et Silkeborg-blad fået nys om beboernes sørgelige tilværelse og
sendte da en journalist ud til Hans Kasper og dennes moder for ved selvsyn at
danne sig et billede af forholdende og derefter til myndighederne at indsende
klage over disse menneskers tilværelse; men der kom journalisten tidligt nok,
idet moderen, da hun blev klar over hans hensigt, jagede ham ud og lod ham vide,
at de manglede intet og boede som de selv ønskede at bo; de ønskede ingen
fremmed indblanding i deres tilværelse.
Nu er de begge døde og huset nedrevet, og ingen tænker mere på de to, som ønskede at bo og leve dere eget liv dernede på Sejs hede.
Hans Kasper på Sejs hede.
For flere oplysninge ( større billede m. m.) klik på billede.
Efterskrift:
Bente Rytter har forsket meget grundigt i Hans Kaspers historie og hendes resultat vil blive lagt ind på hjemmesiden i løbet af 2006.