GAL HANNE
   

Hanne hed i virkeligheden Johanne Sørensen, hvorfor hun har fået det kedelige tilnavn, står hen i det uvisse, jeg syntes i hvert fald, at Hanne var en rar gammel dame.

Malmkjær havde købt det lille husmandssted af Hanne, i handelen indgik en aftægtsklausul, der sagde, at Hanne kunne bo i det gamle stuehus så længe hun levede. Dengang hørte jorden op til landevejen og hele Brassøvej med til ejendommen. I trediverne kom jeg der en del, da jeg gik i skole med Malmkjærs datter Martha.

Hanne var en af de gamle sejsere, der klarede sig selv og sine børn, uden at ligge nogen til byrde. Hun stod på markedet om lørdagen med sine varer. Markedsdagen var oprindelig beregnet til at omegnens beboere kunne afsætte deres forskellige hjemmeavlede produkter. Hanne havde en stor have ned mod åen, den blev måske lidt større, når hun lagde nogle grene i vandkanten og fyldte noget jord på. De ting hun solgte, var hvad hun avlede i haven, og de blåbær og tyttebær hun plukkede i skoven og mellem bakkerne på Sejs hede. Derudover havde hun høns, æg, smågrise og ål fra ruser i åen, både friske og røgede. Til jul solgte hun julepynt i form af grangrene og birkeris, der var dyppet i farvet parafin. Hun fragtede sine ting til byen i sin "stue svot båd", som hun kaldte den, og derefter kørte hun sine ting op på torvet på en medbragt fladbør.

Hanne var slagfærdig, der fortælles, at hun engang handlede med en grisehandler, der kritiserede hendes smågrise, men Hanne affærdigede ham med "næste gang tager jeg soen med, så kan du selv lave dem som du vil have dem".

Hanne var meget sparsommelig, hun levede af hvad hun dyrkede og naturens produkter. En dag jeg kom derned, stod der bag på komfuret i en pande en stor fisk og sydede, det var en stor brasen, den kunne hun jo ikke sælge, men intet skulle gå til spilde. Hanne opfostrede som enkekone tolv børn, og de fik alle en skilling med, når de blev gift. Hanne døde ved krigens udbrud i 1940.

Børge Egeberg Madsen


Malmkjærs og GalíHannes hus ved Malmkjærsvig.
(Lokalhist. Arkiv 11155)

Kommentar: Sejs-Svejbæk Lokalhistoriske Forening har med glæde modtaget denne skildring af Galí (udtales med stød, lidt i retning af den første stavelse i ordet galde) Hanne fra Børge Egeberg Madsen. Det er guld værd for foreningen, at der er medlemmer og andre, der vil skrive deres erindringer om beboere i vores område. Et af Hannes børn var i øvrigt Valdemar Sørensen, som har givet navn til vejen og vigen. Peder Malmkjær, der købte Johanne Sørensens ejendom har også fået en vej og en vig opkaldt efter sig.

I sine erindringer fra "Næje Sejs" skriver Holger Madsen: "Det fortælles, at der var fire koner, som tit kom sammen til en tår kaffe. Det var Hanne Sørensen, Trine Ernst, Mette Nielsen og Ulrika (Svensker). Under en sådan sammenkomst hændte det tit, at konerne blev uenige om et eller andet. Det kunne være tilfældet ved en sammenkomst hos Ulrika, og så gik de tre andre koner hjem. Da der så var gået en time eller to, så kunne Ulrika ikke holde den ufred ud længere. Så tog hun kaffekanden og gik ud på en lille høj ved huset. Her stod hun så og viftede med kaffekanden, indtil alle konerne havde set det. Det endte så gerne med, at de alle samledes og fortsatte det afbrudte selskab."