Da vejene i Sejs og Svejbæk fik navne.
Af Børge Egeberg Madsen og Niels Karup Andreasen
   

Børge Madsen beretter:

Oprindelig var Sejs og Svejbæk et ingenmandsland, hvad adresser angår. Vi boede først for i Sejs, når man kom inde fra byen, og mange kom og spurgte, om vi vidste, hvor den og den boede, ikke mindst landposten. Hver gang han fik et nyt navn, kom han ind og spurgte. Engang først i tresserne fik jeg en henvendelse fra Linå kommune. Jeg var dengang i Borgerforeningens bestyrelse, og fordi jeg havde boet her så længe, ville de vide, om jeg vidste, hvad vejene i området blev kaldt, eller om jeg kunne finde ud af det.

Jeg måtte rundt og spørge folk, hvad de kaldte deres vej. Nu skulle man jo ikke spørge for mange, det gav for mange forskellige meninger; men når det rygtedes, at jeg sad et sted og fik køkkenkaffe, kom flere til for at give deres besyv med, så det kunne godt tage nogen tid. Vi fik dog sat navne på de fleste, og de veje, der ikke havde et navn, måtte vi finde på et til. Jeg havde forslagene liggende en tid, og der kom mange henvendelser, om det var det rigtige navn, deres vej havde fået, eller om det skulle staves på en anden måde. Forslagene blev afleveret til kommunen, som derefter opsatte skilte med navnene og udleverede husnumre til hvert enkelt hus, således at det blev helt overskueligt.

Vi blev senere sammenlagt med Silkeborg kommune. Herved opstod det problem, at nogle af vores vejnavne var de samme som Silkeborgs. Derfor blev nogle af vores navne ændret. Blandt andet kom Plantagevej til at hedde Kaprifolievej. Tværvej kom til at hedde Lyngvej, vel for ikke at blive forvekslet med Tværgade. Det er historien om vejnavnene i vores område.

Niels Andreasen, 86 år gammel i 2006 og barnefødt på Sindbjerg, fortæller fra Smålands Taberg i Sverige, hvad han husker om vejnavne i den vestlige del af Sejs:

Sindbjergvej blev naturligvis kaldt Trinbrætvej, da Sejs trinbræt lå for enden af denne vej. Den nuværende Lyngvej kaldte vi Fru Rypesvej, for her lå og ligger huset med søjlerne, som fru Rype byggede. På nordsiden af Fru Rypesvej fra trinbrættet og omtrent til Gyvelvej lå Amerikanerens Mark, som har sin helt egen historie. På Svenssonsvej, i dag Brombærvej, havde tømrer Mogensen sit værksted. Søvejen startede ved "De små fisk", gik over Valdemar Sørensens mark til Stengården og forbi Malmkjærs, hvor motorbådsklubben nu holder til.

Niels Andreasen har også en forklaring på, hvorfor dagcampingen ved indkørslen til Sejs har fået navnet "De små fisk". Skolegangen skulle naturligvis passes, men både før og efter skoletid var der arbejde at lave for børnene. Mælken skulle køres ned til vejen på hjulbør. Kreaturerne skulle til skovs. Roer skulle renses, kartofler hyppes, men lykkestunder var der trods alt, og det var, når der blev givet frihed til en svømmetur. For børn og unge i den vestlige del af Sejs foregik det ved Hjortehoved, et vådområde ved Brassø. Når børnene på Sindbjerg skulle ned til vandet og bade, så sagde Niels' yngste søster "den bette Grethe", at hun ville ned til de små fisk, som der var og er mange af på badestedet. Siden blev badestedet, i folkemunde på Sindbjerg og omegn, kaldt "De små fisk", og det hang ved, kan man se i dag.