Anders Smed
Anders lod sig ikke overtale, ej heller købe, og han blev Smed. Det traf sig så heldigt, Peter Andersen i Søgade straks kunne tage ham i Smedelære. Med liv og Lyst gik Anders op i Arbejdet, så det varede ikke længe før han var fortrolig med Smedekunstens Hemmeligheder. I Peter Andersens Smedie var Arbejdsdagen fra seks Morgen til seks Aften, ofte til syv og ikke så sjældent også til otte Aften. Det var for det meste ved Aftenstid Vognmændene kom med deres tunge Heste og fik Skoene fornyet, også Stenhuggere, Murere og Skovhuggere, kom ved Aftenstid med Hamre, Økse og Mejsler, der skulle skærpes, så det var i brugbar Stand til Morgendagen. Folk fra Byen og Folk fra Oplandet fik lavet Vogne, både Arbejdsvogne og Stadsvogne, når Karetmageren havde dannet Træet til en Vogn, var det Smedens Sag, at gøre Vognen færdig med det nødvendige Beslag, hertil var Peter Andersens Smedie et velanskrevet Værksted. Hængsler og Låse til Døre og Porte var der at lave, gelændere til Trapper og Gravsteder, nu og da også en Plov eller Harve. Søndag var Fridag, men for de to Læredrenge, Evald og Anders, var Søndag Formiddag afsat til Oprydning i Smedien.
I Læretiden fik Drengene deres Mad lavet i Smedens Kones Køkken og lavet af Smedens Kone, med en Køkkenpige som Hjælper. I Smedien over Essen, havde Drengene deres Soveplads, Nær Skorstenen og oppe under taget var der en Åbning i Muren, til et lille Rum hvor der var Liggeplads til to. Når de skulle til deres Sovepladser anbragte de en Stige ved Åbningen, en sådan havde, for selvsammes Skyld, sin Plads i Smedien, men mange Gange ved Sengetid, var Stigen ikke på sin Plads. Så søgte de to Drenge inde og ude og kunne, efter megen Søgen, finde den blandt det forskellige Jern- og Træværk i Smediens Gård. Hvem der så havde ladet den ligge der, kunne aldrig opklares. Var det hende, der havde pudset Køkkenvinduer, - var det ham, der havde arbejdet på Vognen med det høje Lad, eller ham, der havde mærket Plader op og brugt den til at lægge op på, understøttet af et Par Dovendrenge. Soverummet var ikke i Luksusklasse, men havde dog den Behagelighed, Rummet var lunt, ja i Sommertiden varmt, undertiden lidt for varmt, alt efter hvor meget Essen havde været i Brug. Anders var musikalsk, det havde Farmors Broder Volle allerede kunnet mærke, da Anders var en lille Dreng, ved det, at Volle havde stukket sine tynde Pegefingre ind i Drengens Ører. Volle spillede Violin og havde god Forstand på de Dele, sagde Farmor. Det tog heller ikke lang Tid for Anders, at opøve en vis Færdighed i Harmonikaspil, da han fik Far Sørens Harmonika i Hænderne, men det blev Tværfløjten, der blev hans foretrukne Instrument og han blev så god med Fløjten, at han kunne være med i det kom munale Byorkester. Han ville også gærne danse, og han dansede godt, sagde Farmor.
Efter Læretiden hos Peter Andersen i Søgade, kom Soldatertiden ved Forplejningskorpset på Kristianshavn i Kongens København. Af Grunde som jeg ikke har Kendskab til, blev Anders hjemsendt, efter knap et halvt År i Tjenesten. Det huede ham godt, at udskifte Kongens Klæder med sine egne. Han var glad og godt tilfreds, den Dag han begyndte Rejsen tilbage til Jylland. Næppe var Toget standset op på Silkeborg Station før Anders sprang ud. Den lange Rejse med Tog, med Færge over Storebælt og Lillebælt og videre med Toget fra Fredericia til Silkeborg var forbi og Soldatertjensten var forbi. Nu så Anders sig om efter en Smed, der havde Arbejde til en Svend. Anders havde befundet sig rigtig godt i Kongens Klæder. Kostforplejningen, kunne have været nok så rigelig, syntes han, han følte sig aldrig rigtig mæt. Det dæmpede noget på Sulten, når der kom en Pakke hjemmefra. Et godt Stykke 0st, en Alen Spegepølse og en Krukke Smør, det var i Reglen hvad Pakken var sammensat af, nu og da, et Par hjemmestrikkede Strømper. Brød kunne han selv skaffe sig. Når han ellers kunne få Lejlighed dertil, tyede han til Æbleskivebageren på Hjørnet af Gothersgade og Nørrevoldgade. Skiverne var store og billige, stegte i Hestefedt. Til en sulten Mand var det god Mad der smagte godt. Anders gik med det samme i Retning efter Søgade, nu ville han hilse på sin gamle Mester, måske havde han Arbejde til en Svend. I Vestergade- Hostrupsgade Krydset traf han en Bekendt der havde Viden om, at Smeden i Vinderslev ad Kjellerup til, havde meget arbejde og søgte Svende.
En Tid i en Landsbysmedie kunne Anders egentlig godt tænke sig, men nu, han var nær Peter Andersens Smedie, ville han alligevel gå ind og hilse på Mester og Folkene der og så se, om der var noget at gøre. Peter Andersen havde de Folk i Smedien der var Brug for og mente Anders gjorde klogt ved at tage til Vinderslev, det var som han sagde: „Der er mange Ting de arbejder med på Landet, som vi ikke har her, så det kan du lære ved“.
Efter Afsked med Mester Peter og Folkene gik Anders til Torvet, det var en af de ugentlige Markedsdage og Bønderne var begyndt, at pakke sammen og tage deres Boder ned. Anders søgte hen til en Mand fra Kjellerup Egnen, der havde fast Stadeplads på Silkeborg Torv hver Markedsdag. Den gode Kjellerupmand havde ikke noget imod, at få Selskab af Anders på Hjemturen. Hvis Anders ville hjælpe med at få Vognen læsset færdig, kunne de komme nok så snart afsted.
Da alt var ryddet og Vognen stod med et lille Læs af Planter, Kålhoveder, en Skæp Gulerødder, tre fire Skæpper Kartofler, lidt der ikke blev afsat. Da de to Russerheste var hentede fra Kørestalden og spændt for, kunne man stige til Vogns. Hestene der havde stået på Stald fra først på Dagen var mætte og udhvilede, de satte straks i Trav. Nu gik det hjemad for dem. En halv Mils Vej fra Smedien i Vinderslev sprang Anders af Vognen. Her ved Lav skulle Torvevognen øst på, men nu kunne Anders også, uden Besvær, gå Resten af Vejen.
Smeden i Vinderslev tog imod Anders med åbne Arme og lod ham se indenfor i Smedien og se hvad der var af Værktøj og Maskineri. Der var tre gode Ildsteder med Ambolte på Blokke. En Sænkambolt med
Silkeborg Brandkorps, min far i cirklen
dertil hørende Oversænke, manglede der heller ikke på Opretterbordet ved Vandtruget. På Væggene omkring Essen, hang der Rækker af Smedetænger, og bortset fra Skorækken nær porten, var de øvrige Vægge hængt til med Skabeloner for mange forskellige Emner. To Filebænke stod ved Vinduerne i hver sin Side af Smedien, med tre gode Skruestikke pa hver. Boremaskinen, en Bukkemaskine, en Stukkemaskine og et Drejelad, stod på de mest hensigtsmæssige Steder i Værkstedet. Det kriblede i Anderses Fingre for at få begyndt. Så kaldte Smedekonen. Der var Mad på Bordet, også til Anders. Kost og Logi var en Del af Aflønningen for en Smedesvend der arbejdede i en Landsbysmedie. Under det gode Måltid Mad, snakkede man om Udenomsløn, om Arbejdstid og Fritid og lagde Planer for Arbejdet i de kommende Dage.
Anders fik begyndt. Nu var han Smed igen. Her var det ikke altid Hestene der kom til Smeden efter Sko. Her var det meget ofte Smeden, der tog ud på Gårdene med Sko til Hestene. En hel Arbejdsdag, undertiden flere, kunne Anders arbejde på en større Gård. Så var der Kost og Logi på Gården. Som Regel var det Hestenes Sko der blev efterset først. Nogle skulle fornyes, andre kunne lægges om. Mange, mange Ting kunne der være, at sætte i Stand. Itugangne Lygter og Kedler skulle flikkes. Nyt Beslag på Brøndvinden. Et vigtig Redskab som Slibestenen, skulle efterses og rettes op. Nye Nøgler til Kister og Skuffer. Måske var der flere Låse at reparere. Et Hul i Madmors Stegegryde eller Stegepande skulle proppes. Der gik ofte flere Dage for Anders på en Gård, med Eftersyn og med Reparationer af Redskaber og andet Jernværk.
Smedien i Vinderslev var, om end i al Beskedenhed, en lille Fabrik. Det skønnede Anders, efter de første Dages Arbejde i Smedien. Ti nye Plove, ti nye Harver, stod til Salg, uden for Smedien. Da han talte op var der også tolv Radrensere, der lå stablet i en Bunke, indfiltret i hinanden. Hjulbor stod der flere af. Tre Mugebor, tre Roebor og fem Fadningbor. På Lofterne lå der Tørvespader af hver Slags. Der var Kasser langs Tagremmen, med Lægender til Kotøjer, med Klamper, Kiler og Døller til Høstleer. Andre Kasser indeholdt Bolte, Møttrikker, Skruer og Hasper. Inde under Tagets Halvmørke var mange andre Ting stillet på Lager. Rækker af Tøjerpæle og Bismervægte, hang ned fra Hanebjælkerne. Ikke alle Vægte var lavede i Smedien, en Del var indkøbte med Salg for Øje. De indkøbte var godkendte af Myndighederne, til Brug ved Handel. Mange Steder brugte man den Bismervægt, der for mange År siden var lavet af den lokale Smed. På en sådan Vægt kunne Vægtstangen være forsynet med Mejselhug for hvert Pund, ved det ottende og ved det sekstende Pund var der slået Krydshug, vel nok for at markere, et halvt og et helt Lispund.
Blandt Sognets Landmænd var der ikke så få Opfindere. Ved det daglige Arbejde fandt de på Redskaber der gjorde Arbejdet lettere eller bedre, - måske endog begge Dele. For Eksempel tumlede en ung Forkarl med Planer om, at bygge en Kartoffeloptager. Det hårde og ubehagelige Slid med Kartoffeloptagningen, var der ingen der led. Manden havde været Karl på Hovedgården „Tjele“, hvor en Avl på Tusinde Tønder Kartofler om Året var almindelig. Med Hesteforspand skulle Kartoffeloptageren pløje Kartoflerne op alt imedens et System af Riste, bragte de rensede Kartofler i en tilstødende Vogn. Der kom ikke så mange med så store Planer. For Eksempel en Hakke til et bestemt Formål, hvor Jernet skulle dannes på en særegen Måde. Det kunne være et Bindsel til Kostalden, eller noget andet der gjorde Arbejdet lettere, med en ligeså god Virkning. Havde en Mand fået en Ide gik han naturligvis til Smeden, og Smeden - han var dog stadig Sognets klogeste Mand. Svingploven var den mest solgte Plov og som denne Plov lavede Anders, i sin Fritid, små Modeller. De små Plove filede og pudsede han på, gav dem Maling og Lak,- således kunne de pynte oven på et Skab, eller en Kommode. Mor Barbara fik en Plov til hendes Kommode, også flere af Familien gjorde han små Plove til. Eftersom Anders ikke regnede med en Fremtid som Landsbysmed sagde han op. Tre År hos Smeden i Vinderslev vaˇr gået. Tre gode og lærerige År. På Østergade i Silkeborg på højre Side af Gaden, havde Smed Skovs Smede og Maskinværksted til huse.
Gik man ad Østergade, og så en stor bred Mand, sort i Ansigt og sort i Tøjet, siddende på Gelænderet ved en Kælderhals, så var det Skov og nede i Kælderen var Værkstedet. Her fik Anders Arbejde. Hos Smed Skov var der ikke Heste og Vogne at beslå. Her var der Jernkonstruktioner at lave. Noget Maskinarbejde blev der også lavet. Meget Arbejde var der for Hjejleselskabet, med Vedligeholdelse af de store Hjejlebåde. Der var flere Svende hos Skov, men der var ingen Lærlinge på den Tid. Rengøring og Oprydning i Værkstedet blev forsømt, der var ingen der havde Tanker for, at bringe Værktøj og Materialer på rette Plads. Da Anders begyndte sin første Dag på Værkstedet, lå der en Rulle Hegnstråd foran det nedeste Trappetrin. Der var ikke Plads til at skubbe Rullen til Side. Altså, måtte de der ville i Værkstedet tage et Spring over Rullen, de der ville op kunne dog klare Forhindringen med et meget langt Skridt. Det skulle vare fjorten Dage, førend en eller anden, havde
Silkeborg Maskinfabrik, ca. 1917 (far i cirklen)
skaffet Rullen af Vejen. Hvad der her skrevet står, var hvad Anders fortalte Mor Barbara, da han var pa Søndagsbesøg i Sejs Søndagen herefter. Om Smedemester Skov i Østergade var den første godtagne Motorsagkyndige i Silkeborg, har jeg ikke forsøgt at finde ud af, men jeg mener han var den første. Af Folk der fulgte med i Byens Trivsel blev der fortalt, at Køreprøve med Bil, fortrinsvis skulle aflægges på Byens Torv på en af Torvedagene. I så Fald kunne Skov sidde ved Vinduet i Restauranten på første Salen af Torvet, - Østergadehjørnet, herfra kunne han så snildt, følge Aspirantens Kørsel alt imens han drak en Kop Kaffe.
Havde den dristige Billist kørt Torvet rundt nogle Gange i rimelig god Fart, uden at vælte eller skubbe til Markedhandlernes Boder, var Kørekortet sikret. Hvor lang Tid Anders var Smed hos Skov i Østergade, husker jeg ikke der har været talt om. Ved Søndagsbesøgene i Hjemmet i Sejs sagde han flere Gange til Mor Barbara: „Jeg føler Kælderrummet hos Smed Skov bliver mig for trangt“. En kort Tid var Anders Maskinpasser på Silkeborg Sanatorium, men det var med Hammeren ved Ambolten hans Hu stod. Et Fællesskab med Kollegaen Hans Gert, der var på samme Alder som Anders, var ikke det absolut rigtige for Anders.
Da der søgtes en Smed, Storsmeder hed det sig, en selvstændig og varig Plads, henvendte Anders sig og fik Arbejdet på Silkeborg Maskinfabrik i Vestergade. Her var der Ild på Essen Dagen lang, og Hammeren skulle svinges uafbrudt. Det passede Anders godt at smede de mange forskellige Emner til Mejerimaskinerne. Flere af disse Emner var tunge og vanskelige Ting. Når der blev smedet Mixere til Smørkærner var Anders meget optaget af Arbejdet, - men også træt når Fløjten blæste til Fyraften Klokken fem. Anders arbejdede med Flid. I Fritiden øgede han sin Indtægt ved at tage Arbejde som Tjener, blandt andet i Lunden, i Hattenæs, undertiden også på Himmelbjerget. I ti År var han en af Brandsvendene i Silkeborgs kom munale Brandkorps. Det var Hjemmet Anders arbejdede for. Hans eget Hjem.
Da Silkeborg Maskinfabrik brændte År 1914, havde Anders Kone og fire Børn at forsørge. To Piger og to Drenge. Den store Pige hed Gerda og var otte År gammel. Lillepigen hed Olga og var fem År og lige efter var der Åge, fire År gammel, herefter var der mig, jeg afløste Åge i Stillingen som Lillebror. Kun i seksoghalvtres Dage havde jeg levet, da Silkeborg Maskinfabrik brændte År 1914.