Rytter-navnet i Linå sogn
Linå sogn, der frem til 1855 også inkluderede området omkring Silkeborg, var fra 1721-1767 en del af Skanderborg Rytterdistrikt. Rytterdistrikterne lå placeret rundt om i landet og var en del af den nationale bevæbning, som Frederik den Fjerde oprettede efter Store Nordiske Krig. Det betød, at der rundt om i landsbyerne var indkvarteret soldater - ryttere og soldater rekrutteret blandt danske bønderkarle. I Linå blev der bygget en rytterskole i 1721. Det var en af de i alt 241 skoler, som kongen lod bygge. Bygningen findes endnu i Linå, som jo i kraft af kirken var sognets hovedby.
Nogle af disse ryttere var dog ikke af dansk oprindelse, men tyskere fra den tidligere lejede hær. Derfor findes på Silkeborgegnen en del tyske navne, som for eksempel Vosgerau, Woetmann og Bähr (Behr), som ikke nødvendigvis stammer fra kartoffeltyskere eller fra papirarbejdere. I Danmark havde bønderne i 1700-tallet normalt ikke efternavne, men kun tilnavne, som kunne angive faderens navn eller personens profession. Rytter er angiveligt et eksempel på det sidste. Der optræder i kirkebogen for Linå sogn i 1700-tallet en del mænd med dette tilnavn. Her er nogle eksempler: I 1771 nævnes en Poul Rytter fra Linå som fadder, og det er han igen i 1774. Samme år er en Laurids Rytter fra Skellerup også fadder, og i 1777 er hans kone, Magrethe, fadder og igen i 1778. Samme år får Poul Rytter en søn, Jens. Nu bor de også i Skellerup. I 1780 får Poul Rytter endnu en søn, Peder. En af fadderne hedder Jacob Rytter. Sidst i 1700-tallet holder præsten op med at bruge disse tilnavne i kirkebogen, men det dukker så op igen i forbindelse med Hans Nielsen Rytter og hans bror Laurs Nielsen Rytter.
Hvorfra stammer de to brødres brug af navnet, er så det spørgsmål, man som nysgerrig lokalhistoriker stiller sig? Ja, det finder vi forholdsvis let ud af, for deres mor, Ane Cathrine Laursdatter, er nemlig datter af ovennævnte Laurids Rytter. Hendes fødselsdata lyder således: Linaae: Laurids Rytters barn - Anne Cathrine - født 6. februar 1785. I FT1801 finder vi følgende som nævnt i artiklen: Linaae By - Laurs Rasmussen - 67 år - Husmand med Jord og faar pension som afskediget Rytter. Magrethe Johansdatter - 51 - hans Koene.
I øvrigt er der meget, der tyder på, at også Hans Nielsens far er ud af en familie, der har tjent kronen. Niels Hansen Jørgen kan udmærket være identisk med den søn gårdfæsteren til Hårupgård, Hans Jørgen Behr og hans kone Karen Laursdatter, får døbt Niels 1. nytårsdag i 1764. Hans Jørgen Behrs far blev ladefoged på Silkeborg slot efter områdets overgang til rytterdistrikt og fik fæste på den store gård i Hårup, som sønnen så overtog i 1752.