Niels født 16/4 1845. Båret af husmand Hans Johansens hustru Dorthe Pedersdatter på Sejs hede. Faddere Christen Mortensen, Anders Hansen og Søren Hansen, husmænd på Sejs hede. Niels dør 5/3 1854.
Mads født 2/8 1846. Båret af gårdmand Søren Hansens hustru i Hårup. Faddere husmand Christian Pedersen og ungkarl Jens Christensen, begge af Sejs hede. Mads dør 24/5 1854.
Laurs født 27/6 1849. Båret af Rasmus Nielsens hustru på Sejs hede. Faddere Christen Johansen, Hans Johansen, Christian Pedersen, alle husmænd på Sejs hede. Laurs dør 8/4 1854.
Anthon født 1/9 1851. Båret af Hans Johansens hustru. Faddere Johan Nielsen, Niels Jensen, husmænd i Sejs og ungkarl Niels Andersen i Hårup. Anthon dør 28/5 1854.
Dødfødt dreng 29/9 1853. Husmand Hans Nielsen og hustru Ane Marie Pedersen på Hårup Mark.
Hans og Antomine
Det er forståeligt, at Hans Nielsen Rytter ikke har lyst til straks at stifte familie igen. Faktisk lever han som enkemand i 13 år, inden han som 57-årig tjenestekarl indgår ægteskab med den 25 år yngre enke Antomine Nielsen fra Linå. I forbindelse med vielsen, som finder sted i Linå kirke den 28. juni 1867, får vi i kirkebogen deres fødselsdatoer. Hans er født i Hårup den 10. november 1810 (igen en fejl - den gamle kirkebog fortalte os, at Hans var født 16. november 1811). Antomine i Linå 30. januar 1835 (ved hendes første vielse står der, at hun er født i Skellerup, men det ligger jo heller ikke langt fra Linå). Hun er datter af snedker og husmand Niels Nielsen. Niels Nielsen nævnes i FT1840 som enkemand. Der er fire børn, 3 sønner på 14, 12 og 2 og datteren på 5. I FT1845 er han blevet gift med Mette Marie Andersdatter fra Tvilum, og der er kommet to børn til.
Den 18. november 1862 bliver Antomine i Linå kirke gift for første gang. Hun er da næsten 28 år gammel og arbejder som tjenestepige i Laven. Brudgommen er ungkarl Johan Jensen, født i Virklund i Them sogn den 29. maj 1829. Forlovere er gårdmand Daniel Rasmussen og snedker Niels Nielsen, begge fra Linå. Antomine og Johan får den 10. april 1863 en søn, der bliver døbt Jens Johansen, opkaldt efter farfaderen som skik er. Den lille dør halvandet år gammel i 1865, og året efter, den 22. november, få dage efter 4-årsdagen for deres bryllup mister hun sin mand, der kun bliver 38 år gammel.
7 måneder senere indgår hun så ægteskab med den langt ældre enkemand Hans (Jørgen) Nielsen Rytter. I dette ægteskab fødes tre børn. Den 25. februar 1868 får de sønnen Niels Hansen, og den 29. januar 1871 datteren Ane Marie, måske opkaldt efter Hans Rytters første kone. Det yngste barn, Else Marie fødes den 22. november 1873. Hun er halvandet år gammel, da hendes far dør 7. juni 1875. Antomine er atter enke, men denne gang med tre små børn. Hun og hendes børn har vi ikke kunnet følge, før vi i sommeren 2006 fik besøg af