Mere om Hans Nielsen Rytter - side 1
Mere om Hans Nielsen Rytter og hans familie.

Af Bente Krarup Rytter og Jens Chr. Strunge Jensen.

I vores artikel om tragedien på Sejs hede i "Syn for sogn 2007" lover vi, at man kan læse mere om familien og kilderne til dens historie her på Sejs-Svejbæk Lokalhistoriske Forenings (SSLF) hjemmeside.

Kilder:

Kirkebøger

Vore kilder er først og fremmest Linå sogns kirkebøger. De kan læses på mikrokort på Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg, Landsarkivet i Viborg og på Statens Arkiver online, altså på internettet. Hvis man vil bruge kirkebøgerne, er det en god idÚ at have et vist kendskab til gotisk skrift. SSLF er i besiddelse af en "oversættelse" af Linå sogns kirkebog 1768-1814 skrevet på maskine. Kirkebøgerne indeholder data om fødsel (dåb), konfirmation, vielse (kopulation) og død. Her kan man blandt andet finde navne på forældre og bosted.

Kirkebøger på nettet er kopier af mikrokortene. Man skal have en e-mailadresse og et password for at kunne læse dem. Desuden skal man downloade programmet Java VM runtime fra Sun for at kunne bladre i kirkebøgerne, men det får man vejledning i, hvis man følger nedennævnte procedure og læser, hvad der står på den nedenfor nævnte hjemmeside.

1. Åbn hjemmesiden   www.arkivalieronline.dk
2. Klik på Ny bruger
3. Klik på Opret ny bruger og udfyld
4. Man modtager en bekræftelse og et password

Derefter kan man gå i gang med at læse kirkebøger fra hele landet frem til og med 1891. En del kirkebøger er dog gået tabt, og nogle sider er mere eller mindre ulæselige. Men med tålmodighed kan man som amatør efterhånden opnå en vis rutine i at bruge disse vigtige oplysninger. Der kan dog ikke søges på enkelte oplysninger, derfor tålmodigheden. Man kan også vælge at gå ind under punktet henvisninger på SSLF's hjemmeside og punktet Linå sogns kirkebøger. Her ligger en udgave, som er nem at gå til, da den er mere struktureret end ovennævnte.

Folketællinger

Den ældste folketælling er fra 1787, og den næste finder sted 1801. Derefter er der desværre et langt spring frem til 1834, hvorefter folketællingerne finder sted hvert femte år fra 1840. 1845-folketællingen er især interessant, da den giver oplysning om fødesogn. Personerne er registreret husstandsvis, dvs. den husstand/familie, som personen har været tilknyttet på tællingsdagen. Når man bruger folketællinger skal man være opmærksom på, at ikke alle oplysninger er korrekte.

Folketællingerne kan som kirkebøgerne læses på mikrokort på arkiverne, men derudover er der to muligheder på nettet.

side 1

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5